Ny spiller på markedet – med mere end 100 års erfaring!


Efter en årrække at have drevet Industrivarme i Storevorde har en række medarbejdere med Morten Krebs i spidsen valgt at starte et nyt selskab, der er specialiseret i energiløsninger til fjernvarmebranchen.

Selskabets spidskompetence er at kunne levere det, der til enhver tid efterspørges. Fjernvarmebranchen er til stadighed i udvikling. Og udviklingen er til dels drevet af afgiftsstrukturen.

Krebs udvikler løbende sine produkter, så virksomheden er i stand til at levere den bedste løsning til fjernvarmeværkerne, både økonomisk, teknisk og kvalitetsmæssigt. ”I det forgangne corona-år har vi leveret alt fra en ny fremløbspumpe til et komplet varmepumpeanlæg. Vi har også monteret elkedler fra 7 til 50 MW. Altså: ingen opgaver er for store eller for små,” konstaterer direktør Morten Krebs.

Krebs A/S har værksted og kontor i Haverslev mellem Aalborg og Hobro lige ved E45. – En ideel placering for at servicere kunder i Danmark. Mange opgaver kommer i kraft af medarbejdernes store netværk af kunder fra tidligere ansættelser. ”Det betragter vi som en stor tillidserklæring til et relativt nyt firma som vores,” fortæller Morten Krebs og tilføjer: ”Vi håber gennem vores gamle og nye netværk af kunder at kunne bygge videre på den tillid, som Industrivarme har nyt godt af gennem årene.”

Rustet til fremtidens udfordringer

Lige nu er der naturligvis stor bevågenhed omkring varmepumper og elkedler pga. den nye afgiftsstruktur på el. Krebs A/S forventer samtidig et marked, hvor emissionskravene for store gas- og fastbrændselskedler skærpes. Det vil skabe yderligere et marked for selskabet, som hen over sommeren vil ruste sig til udfordringen ved at ansætte specialister inden for fastbrændselsanlæg. ”Så bliver vi også i stand til at rådgive og levere løsninger til vores kunder på det område,” fastslår Morten Krebs.

Krebs A/S arbejder sammen med de ledende producenter af varmepumper og er til stadighed i god dialog med dem for at optimere de anlæg, der skal leveres. For at kunne rådgive kunderne bedst muligt har Krebs A/S investeret i beregningsprogrammer, der kan analysere det enkelte fjernvarmeværk. Det skaber naturligvis en god basis for at rådgive selskabets kunder om den helt rigtige løsning. ”Vi laver gerne en analyse af netop jeres fjernvarmeværk – såvel økonomisk som teknisk,” lyder opfordringen fra Morten Krebs.


Krebs_foto

fakta


Krebs Logo_web



Krebs A/S

Industriparken 5A

9610 Nørager

www.krebs-as.dk


Kontakt: 

Direktør Morten Krebs

Tlf.: 4030 2268

E-mail: mkc@krebs-as.dk


Projektchef Rasmus W. Sørensen

Tlf.: 2112 4838

E-mail: rws@krebs-as.dk


Salgschef Jørgen Holst

Tlf.: 4245 1133

E-mail: jsh@krebs-as.dk


Produktområde: Varmepumper - gaskedler - elkedler

 

Etableringsår: 2018
 

Antal medarbejdere: 11 - og flere på vej

 

Markeder: Danmark

 


Merkurvej 7  |  6000 Kolding  |  Tel. 7630 8000  |  Fax 7630 8008  |  mail@fif-marketing.dkRelaterede selskaber:
Dansk Fjernvarme DFF-EDB DBDH DFP