Skabe til FJV_lille web

Dansk-producerede fjernvarmeskabe i højeste kvalitet


DK Cover ApS har specialiseret sig i at designe og producere fjernvarmeskabe i rustfrit stål. Alle samlinger er svejste, så du finder ingen pop-nitter eller skruer i skabe fra DK Cover.

”Vi arbejder hele tiden med at få princippet omkring bæredygtighed ind i vores produktion. – Ikke alene pga. efterspørgslen, men også fordi vi ønsker at tage ansvar for miljøet”, oplyser Erik Haulund, der driver virksomheden sammen med sin hustru Kamilla. 

Fjernvarmeskabe fra DK Cover har en levetid 50 år plus, hvorefter alle komponenter eventuelt kan genbruges i andre sammenhænge. De er isoleret med 30/40 mm 3-lags skum med lav emissionsfaktor. Man kan også vælge isolering i genbrugsmateriale, ligesom der anvendes genbrugspap til indpakning. Skabene fås i alle RAL-farver påført med en særlig lak, der ikke giver refleksskær i overfladen. Og så passer de til alle ventilfabrikater.

Både standard- og specialløsninger

DK Cover har et bredt standardsortiment og tilbyder desuden – i tæt dialog med kunden – at designe skabe i specialmål, herunder skabe til brug ved konvertering fra naturgas. Firmaet yder også gerne rådgivning i forbindelse med gaskonvertering, renovering, nybyggeri og udbygning.

”Når det gælder specialløsninger, kommer vi gerne forbi og måler op, men for det meste kan opgaverne løses pr. mail og telefon. Vi gør meget ud af at tilpasse løsningerne, så vores kunder får indfriet alle deres forventninger. For os er ingen opgave for lille eller for stor,” konstaterer Erik Haulund.

Alle produkter fra DK Cover er designbeskyttet og registreret hos Patent- & Varemærkestyrelsen. Kvaliteten bliver nøje kontrolleret – både når det gælder prototyper og aktuelle leverancer, og produkterne opgraderes løbende i overensstemmelse med kundernes ønsker og behov.

”At vores kunder bliver glade og tilfredse er en kæmpe motivationsfaktor for hele tiden at udvikle vores forretning,” siger Erik Haulund, der fortsat deltager aktivt i produktionen for, som han siger, at holde sig skarp på kendskabet til materialer og færdige produkter. DK Cover tilbyder desuden at udføre termografering af skabe, der er installeret.

Få en god snak på Landsmødet

DK Cover er for første gang med på Landsmødet i oktober, hvor alle er hjerteligt velkomne på vores stand til en nærmere præsentation og en god snak!






fakta


DK Cover ApS_logo CS

DK Cover ApS

Rugvænget 8

4100 Ringsted

www.dkcover.dk


Kontakt: 

Produktionsansvarlig Erik Haulund

Tlf.: 2327 6010

E-mail: salg@dkcover.dk


Produktområde: Fjernvarmeskabe 


Etableringsår: 2004
 

Antal medarbejdere: 10 (med freelancere)

 

Markeder: Danmark

 


Merkurvej 7  |  6000 Kolding  |  Tel. 7630 8000  |  Fax 7630 8008  |  mail@fif-marketing.dkRelaterede selskaber:
Dansk Fjernvarme DFF-EDB DBDH DFP